Overview

Vi lever i en tid med dybtgående forandringer, ikke kun teknologiske eller sociale, men også, mere stille, paradigmatiske. Vores måde at tænke virkeligheden på er under forandring. I dag er mødet mellem videnskab og filosofi ikke længere begrænset til akademiske saloner, men træder kraftigt frem, hver gang vi tager de moderne fysikalske opdagelser alvorligt. Især udtrykket ""kvantemetafysik"" dukker oftere og oftere op, foruroligende og forførende, som en opfordring til at revidere grundpillerne i vores tænkning. Men hvad betyder ""kvantemetafysik"" egentlig? Det er ikke kun en sproglig mode eller en uberettiget tilegnelse af videnskabelige begreber. Det er snarere et scenario, hvor menneskehedens ældste spørgsmål - hvor kommer vi fra? Hvad er virkeligheden? - får ny aktualitet i lyset af de mest avancerede udviklinger inden for videnskaben. Kvantemetafysik opstår, hvor fysikken indrømmer, at den er trådt ind i et mystisk område. I dette ""ikke-lokale"" område tager filosofien udfordringen op. Hvis den klassiske fysik, fra Newton til Maxwell, havde skabt en betryggende verden baseret på klare og intuitivt tilgængelige love, har kvantefysikken siden begyndelsen af det 20. århundrede undermineret dens grundlag. Heisenbergs usikkerhedsprincip, dobbeltspalteeksperimentet, de mange fortolkninger (fra Everetts mange verdener til den mere pragmatiske -skole i København) har tvunget filosoffer til at omdefinere tilsyneladende banale begreber som ""objekt"", ""begivenhed"" og ""årsag"". Arven efter disse sammenstød er i dag frugtbar. Nogle fysikere som Bohm, Wigner og Wheeler opfordrer os til at genoverveje virkeligheden som rent relationel (intet eksisterer ""i sig selv"", men kun ""for"" og ""med"" et andet). Det er interessant at bemærke, hvordan gamle intuitioner fra vestlig og østlig filosofi dukker op igen i hjertet af kvantetanken. Parmenides med sin idé om ""at være én og udelelig"" eller buddhismen med sin forestilling om ""universel indbyrdes afhængighed"" finder overraskende ekkoer i de moderne fysikeres tekniske sprog. Det handler ikke om at opgive den strenge forsigtighed i det videnskabelige tankegods eller om at give sig hen til fantasifulde flyvninger: tværtimod er kvantemetafysikken det sted, hvor begge vores traditioner - den vestlige kritiske ånd og humanisternes tidløse nysgerrighed - kan næres gensidigt. Den nye grænse, der venter os, ligger netop her: i evnen til at rumme forundringen, samtidig med at vi bevarer vores stringens, og til at leve i mysteriet uden at frygte, at det vil overvælde os, men tværtimod i bevidstheden om, at det er selve meningen med vores tænkende eksistens. Disse refleksioner fremhæver et afgørende punkt: videnskab og filosofi, der ofte ses som adskilte verdener, finder et fælles grundlag i undersøgelsen af eksistensens ultimative mysterier. I denne sammenhæng indgår den menneskelige spiritualitet som en tredje grundlæggende pol. Faktisk har ønsket om at opdage den dybe mening med virkeligheden - både gennem kvantefysikkens spørgsmål og gennem filosofisk refleksion - sine rødder i menneskets åndelige dimension: den medfødte længsel efter viden, forundring og det transcendente. Spiritualitet står altså ikke i modsætning til videnskab eller filosofi, men kan betragtes som den oprindelige kilde til deres egen forskning: det er stræben efter det, vi endnu ikke forstår, bevidstheden om rationalitetens begrænsninger, men også tilliden til, at der findes en dybere mening, der skal opdages.

Full Product Details

9798274605113

Table of Contents

Reviews

Author Information

Tab Content 6

Countries Available